Tivoli ombygger den populære trærutschebane

100 % tilfredshedsgaranti
torsdag, november 7th, 2013 In Blog @da, Fun-stuff @da By Roman

Tivoli

Vi er ved at gå vinteren i møde, og om en uges tid d. 15. november, tændes lysene i Tivoli. Jeg har nu aldrig set noget smukkere i julen end Tivolis storslåede juleudsmykning – det bør virkelig opleves! Hyggelige og fortryllende julelys og den gode stemning der nu er i december måned, resulterer i en varm atmosfære, i den ellers kolde dansk vinter. Tag med familien eller vennerne ind i Tivoli og oplev den unikke stemning, besøg de mange juleboder i haven med lækkerier og godt, og der siges at der er flere i år, ja faktisk over 50 forskellige boder. Nyd en varm kop kakao eller sæt tænderne i lækre friskbagte vafler i ægte bedstemorstil. Der er meget at opleve i december måned i Tivoli foruden julelysene, kan du i år prøve 5 nye juleforlystelser, nyde underholdningen fra Tivolis Nisseband, besøge Julemanden som venter i julestuen og Tivoli-Gardens Juleparader. Om aftenen kan man glæde sig til fantastisk sansevækkende musik, lys, vand, røg, ild og laserlys over Tivoli Søen – det bør i ikke gå glip af! Så jo der er masser at opleve når man træder ind i Tivolis fortryllende og eventyrlige verden.

Ombygning af den populære trærutschebane

Jeg er sikker på at vi alle kender til den gamle og rumlende rutschebane som ligger ved indgangen fra Hovedbanegårdens side, vor alles elskede trærutschebane, den fylder netop 100 år i 2014, og dette fejrer Tivoli med en ombygning af den. Når julen er overstået i Tivoli starter ombygningerne af rutschebanen. Den velkendte rutschebane som er en af Tivolis ikoner, er faktisk én af verdens ældste trærutschebaner, og det nye look for rutschebanen vil blive ret så nostalgisk da bjergene omkring rutschebanen, vil blive ført tilbage til deres oprindelige udseende. Rutschebanen vil bestå af to bjergtinder med sne på toppen. Udover dette vil der være et kunstigt vandfald med et fald på over 20 meter som vil være på Rutschebanens side. Formålet med vandfaldet er at det skal gengive oplevelsen af at køre i bjergene. Prisen på hele ombygningen vil koste 35 millioner kroner – Wow! Under julen og til og med Nytårsaften vil rutschebanen køre som normalt. Man kan prøve den fornyede rutchebane, når Tivoli åbner d. 10. april 2014. Og jeg tror da helt sikkert at jeg skal ind og prøve den! Her på Copypanthers vil vi have masser af spændende ting end oversættelse på dagsordenen, når den søde juletid nærmer sig, følg med!

Reviews from Crowdpanthers

News Feed