Skribenter
En forfatter eller en skribent er en person , der skriver litterære eller videnskabelige værker , eller som er uddannet i kunsten at skrive.
Forfattere og skribenter betragtes normalt om dem, der praktiserer et erhverv indenfor litterære skriveformer og derfor særligt grupper som romanforfattere, essayister, novelleforfattere, digtere, dramatikere, litterære kritikere og satirikere.
Som forfatter er man dog ikke nødvendigvis begrænset til en af disse grupper. Mange folk som ser sig selv som skribenter er involverede i flere af disse aktiviteter samtidigt og kombinerer ofte flere kategorier. I tilfælde hvor en person er involveret i flere af disse aktiviteter, bruges udtrykket skribent ofte i en generisk forstand.
Nogle former for skrivning, som ikke altid er dækket ind under genren litterær skrivning, bliver dog undertiden betragtet som en del af arbejdet i at være en forfatter. Dette er især tilfældet for faggrupper som filosoffer, journalister, manuskriptforfattere til film, tegneserieforfattere, sangskrivere og madanmeldere. I dag er begrebet for skribenter dog mere vidtfangende end tidligere. Dette skyldes primært den stigende anvendelse af de ikke-traditionelle medier. I tillæg til bøger, magasiner eller tidsskrifter er begrebet blevet udvidet til at inkludere folk som arbejder med hybride medier, som typisk er en kombination af tekst, lyd og billeder.